Showing posts with label Stuff. Show all posts
Showing posts with label Stuff. Show all posts

Thursday, August 16, 2007

Nyt profilbillede

Jeg sad og kiggede mine billeder igennem, og sørme om jeg ikke havde et fint, nuttet billede af mig selv... Enjoy.

Photo Sharing and Video Hosting at Photobucket

Saturday, July 28, 2007

Nokia.dk

Jeg sad lige og kiggede på nye telefoner, da min telefon er noget juks og ved at rasle fra hinanden. Anyways, tjek lige denne her reklame med den dejlige slåfejl:


That is what makes life worth living! Over and out...
/Thilde

Sunday, June 17, 2007

Musikvideo

Jeg faldt over en sang på YouTube (okay, jeg søgte faktisk efter den), som var et hit, da jeg gik i folkeskolen. Tror, det var i folkeskolen. Den hedder Highland og er lavet af "One More Time". Det er utroligt 90er, men det er nu meget sjovt. Watch it.

Tuesday, May 22, 2007

Ultimate Showdown

Jeg kom lige i tanker om denne her fine video. Melodien er pretty catchy, så den kan I jo muntre jer med.

Sunday, May 13, 2007

Glad igen

Jeg er glad igen. Prøver at lade være med at tænke på de næste 35-40 år. Jeg må bare sørge for at fylde dem ud med noget spændende. :)

Friday, May 11, 2007

Herning er kedelig

Og alligevel er jeg fanget her de næste 2 år. Og sikkert mere hvis jeg får job her efter endt uddannelse. Det var dog uhyggeligt trist. Suk. Gik lige op for mig.

Synes heller ikke helt, at jeg kan overskue, at jeg de næste 30-40 år, skal gå på arbejde hver dag, og så kan jeg se frem til den årlige ferie eller sådan noget. OMG - det stinker. Er det virkelig det, livet går ud på? Gab.

Thilde. Rastløs som altid. Det er jo ikke noget nyt.

Tuesday, May 8, 2007

Mere Kina

På opfordring lægger jeg nogle flere billeder fra Kina ud. :)

Hvis I tænker over det, så er dette skilt ret sjovt. Jeg gider sgu da ikke gøre rent.

I Kina findes der ikke ret mange bænke ude i byen. Og dette er grunden. Kinesere sover overalt, sætter sig overalt etc., og det prøver man så at minimere ved at fjerne bænke. Disse bænke fandt vi i en park, men tro endelig ikke at det nødvendigvis hjælper at fjerne bænkene. Nej nej, man kan da sagtens lægge sig på en avis og sove inde midt i byen.

Den første aften var vi med Sara og Martin i Club House for at spise. Vi bestilte "Mixed Vegetables"... Mixed???

De er nu så gavmilde, de kinesere :P

Det er svært at se, men der sidder faktisk en oppe på læsset. De er optimistiske, de kinesere!

Monday, May 7, 2007

Pingyao

I sommers var jeg jo i Kina, og vi faldt over rigtig mange sjove skilte. Jeg smækker lige et par stykker ind her.

Dette skilt fandt vi aldrig ud af, havde betød. Smoke elbow incao family... Vi spurgte vores guide, men det lykkedes ham aldrig at forklare os, hvad det var. (Pingyao er for øvrigt navnet på en by). Der er en lille bonus på dette skilt. Nemlig "noddle"....

Ja, vi fandt en maskine, som man ikke måtte bløde på...

Catsup? Ketchup eller kattesuppe? Ja, det er ikke til at vide med de skøre kinesere.

Ja, vi måtte ikke forstyrre græsset. Vi tror, at det betyder, at græsset ikke må betrædes, men man kan bare aldrig vide med kineserne.

Det var slut på billeder for denne gang. Måske smækker jeg lidt flere op en anden gang.


Thursday, May 3, 2007

Er der nogen?

Jeg begynder at miste lysten til at skrive på min blog. Jeg tror alligevel ikke rigtig, at der er nogen, der læser mine indlæg, så hvorfor dog blive ved?

Wednesday, May 2, 2007

Slikleksikon

Jeg vil lige gøre lidt reklame for en side, som Medic har anbefalet mig. Det er slikleksikon.org. Den er godt nok først lige ved at starte op, men det går ret hurtigt med at få siden bygget op. Kan I så kommer derind!

Friday, April 27, 2007

Aalborg lørdag, bil-cd og halløj

Imorgen tager jeg til Aalborg for at besøge Nina. Merete skal til en fødselsdag i Nordjylland, så jeg kører med hende derop og får så bilen, så jeg kan tøffe ind til Aalborg. - Jeg elsker at køre bil alene. Især om aftenen. Så har jeg en god bil-cd med - i øjeblikket er det K. T. Tunstall: Eye of the Telescope, som er min bil-cd. Den cd har jeg hørt i ekstrem lang tid efterhånden, hvilket er lidt forunderligt, da jeg altid bliver træt af musik ret hurtigt. Men det er i hvert fald et album, der kan anbefales. Hvilken cd er jeres bil-cd? Eller musik til andre formål? Jeg kan umuligt være den eneste med den særhed.

Ellers har jeg været hos Dorthe og Rune her til aften. Vi fik burgere og spillede Super Munchkin, som er et kortspil. Det var rigtig hyggeligt, selvom jeg var alt for træt. Forrige nat sov jeg kun 2 timer og i nat fik jeg kun 6 timer, fordi Anders og jeg var i biffen at se "Sunshine" igår. Det er faktisk en ok film, men den har stjålet en del fra "Event Horizon" og også en lille smule fra "The Sphere". Men den kan ses. Kan næsten forestille mig, at den bliver skuffende, hvis man nøjes med at se den på dvd. Tror, den skal ses på et stort lærred for at gøre indtryk.

Men nu skal jeg snart ind i min seng og indhente det forsømte. Måske skal jeg lige have et lille spil Pokemon Pearl - men jeg tror, at jeg er for træt.

Nat nat.

Tilbage i skolen

OMG - det er hårdt. Jeg kan slet ikke koncentrere mig. Nok mest fordi det på ingen måde interesserer mig. Vi har bl.a. pædagogik. OMG - det er kedeligt og uinteressant.

Nogen der kender noget godt tidsfordriv på nettet? Så kan i bare poste en kommentar.

Thursday, April 12, 2007

"Hil-Satan-Party"

Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår konceptet "Nonfirmation". Jeg forstår godt, at man gerne vil have en fest og nogle gaver. Men altså.. Nonfirmation. Så fejrer man jo, at man bestemt ikke anerkender Gud, og det er vel Satan? Burde man ikke kalde det noget andet. Min agnostiker-fest.. Eller måske en "jeg-er-ateist-fest"... Ikke et "Hil-Satan-Party".. Jeg ved det sgu ikke. Kom bare til at tænke på det, da jeg så et kort, som var fuldstændig magen til konfirmationskortene. Er det ikke første gang, at man har lavet sådan nogle???

Men i virkeligheden synes jeg jo så, at man bør gøre den 13 års fødselsdag lidt større. Fejre, at man er blevet teenager. Mine børn får i hvert fald ikke lov til at holde Nonfirmation. Det er konfirmation eller en 13 års fødselsdag med lidt flere gæster end normalt.

Basta. Bum. (Og når jeg får børn, ændrer jeg mening og bla bla bla... Jaja, det tager vi til den tid. Synes stadig, at det er noget fis).

Sunday, April 8, 2007

Glædelig Påske

God Påske til jer allesammen. Jeg vil prøve at få gang i min blogning igen. Det går sgu lidt skidt for mig. Mistede lige lysten igen. Tror, at jeg mangler de kedelige undervisningstimer i skolen til at skrive indlæg.

Thursday, March 15, 2007

Hovedpine og klinik

Jeg er i øjeblikket i klinik i sundhedsplejen i Videbæk, og idag var Tilde og jeg med på 2 besøg hos forældre. Det var virkelig spændende, men tavshedspligten gør, at jeg ikke må indvie jer i mine tanker om det, så det er kun for Tilde og Thilde. :) Jeg tog hjem ved en 13-tiden, og da bussen nåede til Haunstrup, havde jeg en dundrende hovedpine.. Jeg sov ca. 4 timer, da jeg kom hjem, så jeg må jo have trængt til det. Nu har jeg sørget for at få noget ordentligt aftensmad (og Coca-Cola Zero - synes virkelig, at jeg havde fortjent det), og så skulle jeg gerne være frisk imorgen!

Har du forslag til, hvad min blog skal indeholde? Tøv ikke med at videregive ideerne til mig!

Monday, March 12, 2007

Nye sko! - Og bukser.

Dorthe og jeg har været på shoppingtur idag, og jeg fik købt et par bukser og et par sko. Det var slet ikke meningen, at jeg skulle have et par sko, men jeg måtte have dem. Der er heste på! Der kunne jo lige så godt have stået "Thilde" tværs henover dem...

Sunday, March 11, 2007

Weekend slut!

Det var så enden på den weekend. Både fredag og lørdag har jeg spist hos Rune og Dorthe. Vi har fået henholdsvis pizza og mexicansk, og det har været super. På arbejde idag bestilte vi mad fra Kebab House, og jeg begik fejlen at bestille chili på min pizza. Jeg var ved at brænde mine læber af. AV! Men den smagte nu meget godt alligevel. Igår aftes hentede jeg Merete og Jan i lufthavnen. De har været på skitur, og Merete har forvredet knæet. Tsk tsk. Det skal man lade være med :)

Imorgen skal jeg begynde i klinik i sundhedsplejen i Videbæk. Om det er godt eller skidt er jeg ikke helt sikker på. Jeg forventer ikke det vilde af det, så det kan kun overraske positivt.

I må nyde det, der er er tilbage af søndagen.

Friday, March 9, 2007

Serier

Som de fleste nok ved, så elsker jeg serier. Serier er godt. Serier er din ven.
Jeg ser en del forskellige såsom Heroes, Surface (som desværre kun fik en sæson), Desperate Housewives, E.R. (som dog er begyndt at være ringe), Gilmore Girls.. Ja, der er mange af slagsen, som jeg ser i perioder. Lige pt. har jeg gang i Sex and the City. Jeg købte 1. og 2. sæson for et stykke tid siden, og dem har jeg jo for længst fået set, men så fandt jeg 3., 5. og 6. sæson for 260 kr sammenlagt, hvilket i min verden er pænt billigt. Så nu mangler jeg kun 4. sæson, og den har jeg lige bestilt fra www.cdwow.dk, hvor den var billigst. Duer jo ikke at se sæsonerne i den forkerte rækkefølge - selvom jeg har set de fleste før. Hehe.

Thursday, March 8, 2007

Coca Cola Zero

Jeg vil bare lige sige, at Coca Cola Zero er fantastisk. Den kan naturligvis aldrig komme til at være helt så god som den originale (med sukker i), men den smager nu alligevel udmærket. Et fint alternativ til dens sukkerholdige brormand.

Wednesday, March 7, 2007

Tandlæge

Idag var jeg til tandlægen, fordi jeg havde nogle trælse jag af smerte i en tand, som jeg har fået boret. Heldigvis var det bare fyldningen, der var for høj, så han sleb den bare lidt ned og pudsede efter, så nu er mine tænder så gode som nye. Gudskelov. Jeg er simpelthen så irritende tandlægeskræk. Når jeg har været til tandlæge, føles det som om, at jeg har løbet et maraton. Jeg sveder i hvert fald mindst lige så meget.