Thursday, March 15, 2007

Hovedpine og klinik

Jeg er i øjeblikket i klinik i sundhedsplejen i Videbæk, og idag var Tilde og jeg med på 2 besøg hos forældre. Det var virkelig spændende, men tavshedspligten gør, at jeg ikke må indvie jer i mine tanker om det, så det er kun for Tilde og Thilde. :) Jeg tog hjem ved en 13-tiden, og da bussen nåede til Haunstrup, havde jeg en dundrende hovedpine.. Jeg sov ca. 4 timer, da jeg kom hjem, så jeg må jo have trængt til det. Nu har jeg sørget for at få noget ordentligt aftensmad (og Coca-Cola Zero - synes virkelig, at jeg havde fortjent det), og så skulle jeg gerne være frisk imorgen!

Har du forslag til, hvad min blog skal indeholde? Tøv ikke med at videregive ideerne til mig!

Monday, March 12, 2007

Nye sko! - Og bukser.

Dorthe og jeg har været på shoppingtur idag, og jeg fik købt et par bukser og et par sko. Det var slet ikke meningen, at jeg skulle have et par sko, men jeg måtte have dem. Der er heste på! Der kunne jo lige så godt have stået "Thilde" tværs henover dem...

Sunday, March 11, 2007

Weekend slut!

Det var så enden på den weekend. Både fredag og lørdag har jeg spist hos Rune og Dorthe. Vi har fået henholdsvis pizza og mexicansk, og det har været super. På arbejde idag bestilte vi mad fra Kebab House, og jeg begik fejlen at bestille chili på min pizza. Jeg var ved at brænde mine læber af. AV! Men den smagte nu meget godt alligevel. Igår aftes hentede jeg Merete og Jan i lufthavnen. De har været på skitur, og Merete har forvredet knæet. Tsk tsk. Det skal man lade være med :)

Imorgen skal jeg begynde i klinik i sundhedsplejen i Videbæk. Om det er godt eller skidt er jeg ikke helt sikker på. Jeg forventer ikke det vilde af det, så det kan kun overraske positivt.

I må nyde det, der er er tilbage af søndagen.

Friday, March 9, 2007

Serier

Som de fleste nok ved, så elsker jeg serier. Serier er godt. Serier er din ven.
Jeg ser en del forskellige såsom Heroes, Surface (som desværre kun fik en sæson), Desperate Housewives, E.R. (som dog er begyndt at være ringe), Gilmore Girls.. Ja, der er mange af slagsen, som jeg ser i perioder. Lige pt. har jeg gang i Sex and the City. Jeg købte 1. og 2. sæson for et stykke tid siden, og dem har jeg jo for længst fået set, men så fandt jeg 3., 5. og 6. sæson for 260 kr sammenlagt, hvilket i min verden er pænt billigt. Så nu mangler jeg kun 4. sæson, og den har jeg lige bestilt fra www.cdwow.dk, hvor den var billigst. Duer jo ikke at se sæsonerne i den forkerte rækkefølge - selvom jeg har set de fleste før. Hehe.

Thursday, March 8, 2007

Coca Cola Zero

Jeg vil bare lige sige, at Coca Cola Zero er fantastisk. Den kan naturligvis aldrig komme til at være helt så god som den originale (med sukker i), men den smager nu alligevel udmærket. Et fint alternativ til dens sukkerholdige brormand.

Torsdag

Ja, så blev det torsdag. Jeg må sige, at jeg sjældent har været så udbombet. Jeg har sovet dårligt de sidste 4 nætter. Det må snart få en ende.

Jeg har ellers været bil-sitter i en lille uge efterhånden. Merete og Jan er på skiferie, og i den anledning har jeg kørt dem til Billund Lufthavn og skal hente dem på lørdag igen. Jeg har brugt den til at valfarte rundt i det ganske land. Har været i Fredericia for at besøge Swinnie. Så har jeg været hos min mormor efter skole en enkelt dag, og i tirsdag tog jeg ud til Birgit og Bent for at hygge lidt :) Alle besøgene var hyggelige, men jeg er glad for, at jeg ikke har nogen planer her sidst på ugen, for nu trænger jeg bare til at slappe lidt af - og passe min skole naturligvis.

Wednesday, March 7, 2007

Tandlæge

Idag var jeg til tandlægen, fordi jeg havde nogle trælse jag af smerte i en tand, som jeg har fået boret. Heldigvis var det bare fyldningen, der var for høj, så han sleb den bare lidt ned og pudsede efter, så nu er mine tænder så gode som nye. Gudskelov. Jeg er simpelthen så irritende tandlægeskræk. Når jeg har været til tandlæge, føles det som om, at jeg har løbet et maraton. Jeg sveder i hvert fald mindst lige så meget.


Tuesday, March 6, 2007

Indernæt til Janus

Jan har igen fået net, så derfor kan I nok regne med fantastiske opdateringer på BonusNinja-Bloggen. Jan har lige fået sin helt egen hybel, og det er pænt nizzle! Hyblens lugt bliver nok udefinerbar på sigt, når man tænker på Jans ungkarlestatus, men det er jo noget, der hører med. Og det gælder også i min ungtøsehybel... Desværre.

Men tillykke til Jan herfra.

Over and out...

Definition af taber

Så har jeg fået den første feedback på min blog, og jeg kan ligesom fornemme, at der er behov for en uddybelse af udtrykket taber.

Taber er et udtryk, som efterhånden har mistet sin negative ladning i min og mine veninders verden. Det er et fantastisk udtryk, som giver en følelse af sammenhold og fællesskab. NOT. Næh, taber er bare et godt ord, som bruges i flæng. Præcis ligesom feltmadras og autodidakt.

Ny blog

Ja, så har jeg besluttet mig for at starte denne nye fine blog. Inspireret af Bonusninjas fine eksemplar www.bonusninja.blogspot.com. Nu vil jeg lige redigere lidt i designet, og så ses vi senere :P